Elektronisk fakturering

Brug GLN-fakturering

KAM opfordrer kraftigt til, at man i alle sogne så vidt det overhovedet er muligt, får sognets leverandører til at sende deres regninger via elektronisk. fakturering, såkaldt GLN. 

Folkekirken har p.t. en dispensation fra kravet om, at offentlige virksomheder kun kan modtage elektroniske fakturaer (GLN), men den forventes ikke at vedvare. Alle der leverer varer eller ydelser til det offentlige skal kunne håndtere GLN-fakturering, også den lille vinduespudser.

Det I skal gøre er at oplyse sognets GLN nr. til alle leverandører, der fremsender fakturaer. 

Nummeret findes i Brandsoft ved at gå ind under "Regnskab" - "Stamoplysninger" og vælge "Opsætning af regnskab". Klik på "Detaljer", så finder man GLN-nummeret. Husk også at angive sognets cvr. nr. til leverandøren.

Hvorfor anbefales brug af GLN?

Ved brug af GLN sendes fakturaen direkte til regnskabsprogrammet, der ”læser” beløb, CVR-nummer, forfaldsdato m.v., og overfører dette til kreditorsystemet. Dvs. det er meget lidt, der indtastes manuelt, hvilket minimerer risikoen for tastefejl. Risikoen for at den samme faktura uploades 2 gange er også elimineret, og skulle der på én eller anden vis ske en dobbelt fakturering, vil systemet advare om det.

Anbefalingen er desuden, at der ikke betales med kort eller mobilepay i de tilfælde, hvor der i stedet kan anmodes om en faktura, så mest muligt kommer ind via GLN og kan attesteres FØR betaling.

Ønsker mere information eller vejledning, kan I kontakte jeres administrator eller bogholder.