Børns arbejde (under 13 år)

Har I børn under 13 år ansat i kirken? Måske i jeres kirkekor? Hvis I har, skal I være opmærksomme på, at det kræver en tilladelse fra politiet.

På politiets hjemmeside står der følgende:

Det kræver en tilladelse fra politiet, hvis børn under 13 år skal arbejde.

Det kan for eksempel være når børn under 13 år erhvervsmæssigt optræder, deltager eller medvirker i kulturelle og lignende aktiviteter, herunder sportsaktiviteter, teaterforestillinger, varietéforestillinger, koncerter, cirkusforestillinger, radio og tv, eller medvirker ved optagelse af film eller reklamefilm.

Vi gør opmærksom på, at det ikke kræver en tilladelse fra politiet, hvis arbejdet er lejlighedsvist eller kortvarigt og det udføres i arbejdsgiverens private husholdning eller i familievirksomheder. Dette gælder kun, hvis arbejdet hverken er skadeligt eller farligt for de unge. 

I kan finde ansøgningsblanketten til arbejdstilladelse for børn under 13 år her