Anbefalinger

 

Vi har spurgt vore medlemmer om deres erfaringer med Kirkeadministration, og hvorfor de synes andre menighedsråd også skal tilmelde sig samarbejdet. Og det er ingen hemmelighed, at vi er umådelig stolte af deres kommentarer!

 

Uvurderligt samarbejde!

Vi har et uvurderligt samarbejde med KAM både på den daglige drift og konkrete økonomiske/HR-relaterede sager.

Derudover skaber KAM rum for netværk med andre formænd og kontaktpersoner på tværs af provstier og stift, hvilket er til stor støtte og inspiration. KAM svarer altid hurtigt og sagligt, og det giver stor tryghed at have en professionel organisation så tæt på det frivillige menighedsrådsarbejde.

Mette Gry Münchow, formand og kontaktperson, Timotheus Sogn, Valby

 

Hurtig levering og strategisk sparring

Ansgarkirken er meget tilfredse med samarbejdet med KAM. Hurtig levering og strategisk sparring. Jeg vil særlig fremhæve den aftale vi har med KAM om at varetage den administrative HR-funktion - det kan varmt anbefales at overlade det personaleadministrative til KAM, så kirken kan fokusere på det væsentlige - de kirkelige aktiviteter og ikke administration.

Karsten Thystrup, Formand og kontaktperson, Ansgarkirken

 

Uundværlig sparring og hjælp

Det er med meget stor tilfredshed at vi bruger KAM.

Både regnskabsmæssigt og ikke mindst med personalesager, som bla. kontrakter, hvor deres viden og hjælp har været helt i top. En sparring og hjælp som er uundværlig. Vi kan kun anbefale KAM på det allervarmeste.

Ulla Thillerup, kontaktperson, GL. Holte kirke

 

Lær KAM at kende!

Et godt råd: Lær KAM at kende!

For Kregme Menighedsråd er den regnskabsmæssige hverdag blevet meget lettere, efter vi er blevet medlem af KAM. KAM er meget behagelige at arbejde sammen med, gode til at rådgive og hjælpe os. KAM har holdt nogle rigtige gode kurser/orienteringsdage, som vi siger tak for. 

Tove Ravnborg, Kontaktperson, Kregme kirke

 

Stor tilfredshed

Birkerød Menighedsråd kan varmt anbefale andre menighedsråd at lade Kirkeadministration udføre de regnskabsmæssige opgaver. Kirkeadministration har, med stor tilfredshed udført de regnskabsmæssige opgaver for Birkerød Menighedsråd gennem de seneste 7 år.

Inge Svejgaard Pedersen, kasserer, Birkerød kirke

 

Tryghed og sikkerhed

Lyngby Kirke vil gerne anbefale KAM, fordi samarbejdet med KAM betyder tryghed og sikkerhed i den daglige økonomiforvaltning for menighedsrådet og kirkens medarbejdere.

Lyngby Kirke har været med i KAM –samarbejdet siden 2011, og vi har lige fra starten samarbejdet med kompetente og imødekommende KAM-medarbejdere om økonomiopgaverne. Vi har i alle årene oplevet KAM-medarbejdere, der til enhver tid er opdateret om nyeste love og bestemmelser på økonomiom-rådet. Vi har aldrig henvendt os forgæves til KAM, og har der ikke været svar på rede hånd, er KAM-medarbejderen altid vendt tilbage hurtigst muligt.

Kvalificerede udkast til budgetter og årsregnskaber fra KAM medfører, at menighedsrådets arbejde med disse store økonomiopgaver bliver særdeles overkommeligt. Lyngby Kirke hilser det særdeles velkomment, at KAM nu er startet op på HR-området, og vi ser frem til også at samarbejde med KAM om dette store og komplicerede område.

Kordegne, formand, kasserer og kontaktperson Kgs. Lyngby

 

Fuldt ud tilfreds

Vi i Ølsted Menighedsråd, 3310, er fuld ud tilfreds med varetagelsen af vores regnskab. KAM er hurtige til at svare på vores spørgsmål, er dygtige, betaler vores regninger til tiden, og man kan til enhver tid komme i dialog med firmaet, når vi som nyt råd ønsker råd og vejledning.

Laila Ørving, kontaktperson, Ølsted Kirke