Frokostpauser kan koste menighedsrådet dyrt

Frokostpauser kan koste menighedsrådet dyrt

 

I folkekirken er langt de fleste kirkefunktionærer ansat uden betalt frokost. Det betyder, at hvis man holder pauser i løbet af arbejdsdagen, skal man være tilsvarende længere på arbejde, da man skal bruge sin fritid på at holde pause.

 

Hvis menighedsrådet som arbejdsgiver ikke er opmærksom på denne værdi, vil menighedsrådet – i tilfælde af 30 minutters daglig pause – mangle 2,5 timers arbejdskraft om ugen. Det er ressourcer, som kirken ”bare” går glip af.

 

Hvad koster det?

 

Man kan omsætte denne værdi til kroner/ører ved at regne på et eksempel. Lad os sige, at en graver i løngruppe 2 er indplaceret på fikspunktet 281.224 kr. årligt og får laveste rådighedstillæg på kr. 11.341 årligt (omregnet til nutidskroner). Det giver en timeløn på 175 kr. inkl. pension. Graveren arbejder 37 timer om ugen og holder blot sin frokost i løbet af denne arbejdstid. Vi trækker ferien fra, så arbejder graveren 46 uger om året. I 2,5 timer ud af de 37 timer om ugen holder graveren frokost, dvs. i alt 115 timer/år. Med en timeløn på 175 kr./timen koster det menighedsrådet rundt regnet 20.125 kr./år. Og det var kun for den halve times frokost og én medarbejder.

Det er måske derfor værd at tænke over, hvordan arbejdstiden og frokostpauserne håndteres hos jer.

 

Enkelte medarbejdergrupper i folkekirken har dog aftalt betalt frokost i deres overenskomster. Det er gartnere, gartneriarbejdere og gravermedhjælpere. De har dog samtidig også pligt til at stå til rådighed under pausen, hvis der skulle blive behov for det.

 

De medarbejdere, der selv skal betale deres pauser – altså bruge deres fritid på pausen – skal naturligvis ikke stå til rådighed for arbejdspladsen i deres pause.

 

Kilde: Menighedsrådenes blad, nr. 9 2015

Ophavsret: