Introduktion til Den Digitale Arbejdsplads

Baggrund

Alle menighedsrådsmedlemmer har adgang til folkekirkens intranet, ”DenDigitale Arbejdsplads”, hvor en række af menighedsrådets administrative opgaver løses. Håndbøger, skabeloner til ansættelsesbreve og håndtering af rådets officielle e-post er eksempler på opgaver, som løses på Den Digitale Arbejdsplads. Desuden rummer systemet en række muligheder, som kan støtte rådets daglige administrative opgaver. Alle menighedsråd har derfor behov for at kunne benytte systemets grundlæggende funktioner og kende dets øvrige muligheder.

 

Formål

Kurset giver kendskab til anvendelse de funktioner, som alle råd skal kunne benytte. Desuden præsenteres en række muligheder for at støtte rådets arbejde med funktioner på Den Digitale Arbejdsplads.

 

Målgruppe

Alle menighedsrådsmedlemmer, herunder særligt medlemmer med administrative opgaver. Kendskab til it på grundlæggende brugerniveau forudsættes.

 

Indhold

  • En generel introduktion til Den Digitale Arbejdsplads.

  • Gennemgang af de funktioner, som alle menighedsråd skal kunne anvende, herunder e-post, arkiv, nyheder, håndbøger og skabeloner til vedtægter, ansættelsesbreve mv.

  • Præsentation af yderligere funktioner, som kan støtte rådets arbejde, herunder kalender, adgang til kirkestatistik, indtastning på sogn.dk mv.

  • Eksempler på, hvordan Den Digitale Arbejdsplads kan anvendes til løsning af opgaver for medlemmer med forskellige funktioner i rådet.

 

Underviser på kurset er konsulent Tobias Kunø Knudsen fra Landsforeningen af Menighedsråd.

 

Form

Veksler mellem oplæg og praktisk gennemgang af værktøjer og metoder.

 

Varighed

3 timers aftenkursus.

 

Kontakt Landsforeningen af Menighedsråd for yderligere information.